Ruko Prisen
Siden 1998 har Ruko hvert år tildelt en pris til en nyuddannet låsesmedelærling. Prisen gives for særlig interesse og særligt talent for at arbejde med sikkerhedsløsninger af høj kvalitet.
Den skolemæssige del af uddannelsen og dermed også den afsluttende prøve finder sted på TEC i Ballerup; indtil 2009 foregik dette på NUSA i Frederikshavn. Der uddannes årligt 2-3 hold låsesmede på TEC.
Holdets Lærling
I et kalenderår kåres 'Holdets Lærling' for hvert lærlingehold, dvs. ’Holdets Lærling’ for ’Hold 1’, ’Hold 2’ og evt. Hold 3.
Undervisningen er foregået på TEC i Ballerup, der også står for at udvælge en person som kåres til 'Holdets Lærling' efter kriterierne:
- Faglig dygtighed
- Personens helhed
- Sociale kompetencer
Holdets Lærling får overrakt et diplom og modtager en gave fra Ruko.
Ruko Prisen
Når årets sidste lærlingehold er afviklet, gennemgår TEC kandidaterne der er indstillet til ’Årets Lærling’ og udpeger den, som skal modtage ’Ruko prisen’. Kriterierne er de samme:
- Faglig dygtighed
- Personens helhed
- Sociale kompetencer
Modtageren af Ruko Prisen får overrakt et diplom og får en rejse til Abloy i Finland.
Fra Årets Lærling til Ruko Prisen
Indtil 2010 kårede man Årets Lærling for hvert hold. Med årene er antallet af afsluttende lærlinge steget kraftigt og der er således flere hold færdige hvert år. Derfor har titlen skiftet navn fra Årets Lærling til Ruko Prisen.