ScanFlex

ScanFlex-beslag-doergreb-liggende
ScanFlex-beslag-doergreb-liggende
ScanFlex-beslag-liggende
ScanFlex-beslag-doergreb
ScanFlex-doergreb
ScanFlex-beslag-miljoe

ScanFlex er en klassisk, matchende produktserie med beslag og dørtilbehør. Serien giver mulighed for at kombinere høj sikkerhed med enkle linier og funktionalitet. Produkterne i ScanFlex serien er inspireret af skandinavisk design, der går igen i indretningen af mange arbejdspladser og boliger. Ønsket om funktionalitet og kvalitet i indretningen kan nu kombineres med ønsket om et enkelt udtryk ned i mindste detalje.

Et tidløst udtryk

ScanFlex serien er udført i matbørstet rustfrit stål, der kendes fra andre af boligens brugsgenstande - fx. håndvaske og bestik. Det klassiske skandinaviske design og den høje kvalitet gør serien velegnet til brug i miljøer, hvor der lægges vægt på tidløse og slidstærke løsninger. Den enkle fremtoning, der går igen i hele produktlinjen, skaber et gennemført udtryk så indretningen fremtræder som en smuk ensartet helhed.

Effektiv sikring

ScanFlex omfatter dørgreb, forskellige typer dørtilbehør og cylinderringe og sortimentet vil i løbet af de kommende år blive udvidet yderligere. Serien passer sammen med Ruko's øvrige produktsortiment og kan således kombineres med allerede eksisterende låsesystemer, uden at sikkerheden forringes. Serien er udviklet i tæt samarbejde med Ruko's søsterselskaber og opfylder samtlige danske låsekrav og standarder. Hermed sikres en effektiv indbrudssikring, så selvom den enkle fremtoning er i fokus, er der ikke gået på kompromis med sikkerheden.

Find forhandler