Yale Doorman

Yale-doorman
Yale-doorman

Yale Doorman er en elektronisk lås til yderdøre, som er et sikkert alternativ til den velkendte mekaniske sikring med nøgle.

Du kan åbne døren med kode eller nøglebrik, og med den seneste integration til Verisure, er det nu også muligt at åbne og låse døren via en app på telefonen. Samtidig kan du også via app'en altid se, om du har husket at låse døren.

Der kan også tildeles midlertidige koder så fx håndværkere kan låse sig ind i et bestemt tidsrum. Og du bestemmer, hvem der skal kunne låse op og hvornår.

Vink farvel til nøglerne med en elektronisk lås

Med Yale Doorman skal du ikke længere tænke over, hvor du skal gøre af nøglen når du er ude at løbe, eller om børnene nu husker at passe på nøglen, mens de er i skole og i fritidsordning. Når du kommer hjem med favnen fuld af varer, skal du ikke fumle nøglen op af lommen, mens du prøver at undgå at tabe det du står med.

Og hvis uheldet er ude, og en af ungerne har mistet sin nøglebrik – så kan du give dem mulighed for at komme ind, selvom du ikke selv er hjemme. Det kræver kun at de kan få fat på dig via telefon, eller at du sender en sms med koden til dem. Og den mistede nøglebrik kan du slette, så snart du er hjemme igen.

Nem installation og brugervenlighed er i fokus 

Den elektroniske lås er produceret i et robust design og i et materiale som kan tåle vind og vejr. Der er lys i displayet, så det er ingen problemer at bruge Yale Doorman, når det er mørkt udenfor.

Låsen er forsynet med en dansktalende guide, som hjælper dig nemt igennem installationen af Yale Doorman. Og hvis en nøglebrik skulle blive væk, så vil den dansktalende guide nemt og hurtigt hjælpe dig igennem hele forløbet med at slette nøglebrikken.

> Mere om Yale Doorman

Yale Doorman er registreret hos Forsikring & Pension

Yale Doorman er registreret hos Forsikring & Pension i klasse 3, og op til sikringsniveau 40. Registreringen betyder at Yale Doorman er forhåndsgodkendt til anvendelse iht. gældende krav fra forsikringsselskaberne.

Support på elektroniske Yale produkter

Al support og spørgsmål om elektroniske Yale produkter varetages af vores dygtige supportafdeling.

Find ud af hvordan du kan kontakte dem her.

Find forhandler

Yale i Danmark

Yale og Ruko A/S er begge selskaber i den internationale koncern ASSA ABLOY.

Yale Doorman er udviklet i samarbejde mellem Ruko og Yale, hvor nytænkning, sikkerhed og brugervenlighed har været nøgleordene i processen.