CLIQ™ Remote

Noegle-cliq-laasesystem
Noegle-cliq-laasesystem
Noegle-cliq-liggende
sikkerhedsniveau-hoej-plus

Adgang på afstand

Et CLIQ™ Remote system baserer sig på de samme grundprincipper som et traditionelt CLIQ™ system. Læs mere om CLIQ™ her.

CLIQ™ Remote adskiller sig fra traditionel CLIQ™, idet systemet kan styres fra enhver computer med internetadgang. Det er således ikke nødvendigt for administratoren at være tilstede på kontoret – ændringer kan foretages på afstand. Dette giver øget fleksibilitet og højere sikkerhed.

CLIQ™ Remote styres gennem en web-manager, der ligger på en ekstern server. Når administratoren foretager adgangsændringer i systemet, sendes ændringerne via krypteret kommunikation til en opdateringsboks placeret i virksomhedens bygning. Medarbejderne skal derefter forbi denne opdateringsboks med deres nøgle for at få de opdaterede ændringer. Med CLIQ™ Remote skal cylindrene ikke opdateres, fordi nøglerne bærer opdateringerne ud til cylindrene.

Læs mere detaljeret om CLIQ™ Remote.

HøjestePlus sikkerhedsniveau

CLIQ™ og CLIQ™ Remote
Fakta

  • Opfylder DS/EN 1303 grade 6/2
  • Bore-sikring
  • Dirke-sikring
  • 2 mekaniske spærresystemer
  • 1 elektronisk spærresystem
  • Unikke koder
  • Patenteret nøgleprofil
  • Patenteret teknologi
  • Sidekode
  • Nøglekontrol
  • Intelligent nøgle

FAQ

Hvad er CLIQ™ Remote?

CLIQ™ Remote er et CLIQ™ låsesystem med ekstra muligheder for at arbejde med låsesystemet via en webbrowser.
Det betyder fuld fleksibilitet for administratoren, der også nyder godt af automatisk backup og helt undgår risikoen for at komme til at arbejde i gamle versioner.

Webbrowseren kaldes Web Manager.

Hvad er Web Manager?

Web Manager er et browser baseret værktøj til administration af CLIQ™ Remote låsesystemer.

Hvad er en wall pd?

En wall pd er en stationær opdateringsboks, der anvendes til opdatering af nøgler. Den anvendes kun, hvis man har et CLIQ™ Remote system. Opdateringsboksen er fastmonteret.

Et eksempel på et anvendelsessted kunne være en reception.

Styres af firmaets eget netværk og har sin egen IP-adresse.
Forsynes med 7-24 volt AC/DC eller Power over Ethernet.
Brugerinformation via LED’er.

Hvordan virker CLIQ™?

Med CLIQ™ skal flere krav være opfyldt for at en nøgle kan låse op. Nøglens mekaniske spærremekanisme (takkernes kode) skal passe til låsecylinderen, dernæst skal den elektroniske kode i nøglen godkendes af låsecylinderen. Det sidste parameter er, at nøglen skal være gjort aktiv fra administratorens side. Administratoren angiver hvor og hvornår en nøgle skal være aktiv.

Hvor sikkert er CLIQ™?

CLIQ™ har højeste sikkerhed. Låsesystemet er bygget på den mekaniske platform Triton 501, som er baseret på EN 1303:2005 og F&P godkendt i højeste sikkerhedsniveau.
Al kommunikation mellem nøglen og cylinderen er krypteret efter gældende standarder.

Hvilke døre kan aflåses med en CLIQ™ låsecylinder?

Alle døre og porte kan låses med en CLIQ™ nøgle. Desuden kan CLIQ™ monteres på porte, hængelåse, skabe og postkasser. CLIQ™ kan anvendes til alle formål – lige fra store låsesystemer i virksomheder og boligbyggerier til en enkelt låsecylinder i en bolig.

Låsecylindrene findes desuden i forskellige overflader: messing, krom og rustfrit look. Det betyder at CLIQ™ kan indgå i både moderne og gammeldags miljøer.

Hvilke fordele får du med CLIQ™?

Med CLIQ™ har man styr på samtlige nøgler til låsesystemet. Hvis en nøgle bortkommer eller ikke afleveres retur, kan nøglen fjernes i systemet og den kan således ikke længere låse op.

Med CLIQ™ er det muligt at give og fjerne adgangsrettigheder med det samme. Man skal således ikke lægge låse om eller købe nye nøgler, hvis en person skal have adgang til andre lokaler i bygningen.

Med CLIQ™ får man en log med hændelser fra nøgler og cylindre ligesom ved et almindeligt adgangskontrolsystem.

Hvor ofte skal batteriet skiftes?

Batteriet i nøglen skal skiftes, når nøglen har været anvendt ca. 20.000 gange eller hvert andet år.

Der er ikke batteri i cylinderen. Cylinderen får den nødvendige strøm fra nøglen når der åbnes eller låses.

Hvad sker der hvis en nøgle bliver væk?

Nøglen kan gøres inaktiv på et givent tidspunkt eller man kan fjerne en nøgles rettighed i cylinderen, dermed kan nøglen ikke længere låse op.

Hvordan vedligeholdes en CLIQ™ cylinder?

CLIQ™ cylinderne smøres med original Ruko låsespray i henhold til Ruko’s vedligeholdelsesvejledning. Der er ingen ekstra vedligeholdelse af en CLIQ™ cylinder.

Hvordan holder man styr på nøglerne?

I et CLIQ Remote låsesystem er styringsværktøjet Web Manager.

Hvor forhandles CLIQ™?

I hele landet er der ca. 140 firmaer, der er uddannet i at montere, idriftsætte og servicere  CLIQ™ låsesystemer. Du kan finde en forhandler ved at bruge vores forhandlersøgning herunder.

Find forhandler

Til CLIQ™ Remote administratorer