CLIQ™

Noegle-cliq
Noegle-cliq
Noegle-cliq-laasesystem
sikkerhedsniveau-hoej-plus

Sikkerhed og fleksibilitet

Et Ruko CLIQ™ system er baseret på en mekanisk nøgle tilført elektronik for at give endnu højere sikkerhed. Med et CLIQ™ system får du dermed en velkendt mekanisk nøgle, men også fleksibiliteten og sikkerheden fra elektronisk adgangskontrol.

CLIQ™ bygger på Ruko’s mekaniske låsesystem Triton 501, der ligger i top sikkerhedsmæssigt indenfor mekanisk sikring. Med et CLIQ™ system har du derfor den unikke mulighed for at kombinere mekaniske nøgler med elektroniske nøgler i ét og samme system. Således kan de døre, der har brug for højere sikkerhed udstyres med CLIQ™ cylindre, mens døre der ikke har det samme sikkerhedsbehov udstyres med traditionelle Triton cylindre. CLIQ™ nøgler kan i sådan et system både åbne CLIQ™ cylindrene, men også Triton cylindrene.

Ruko CLIQ™ har i modsætning til andre elektroniske og elektromekaniske produkter ikke behov for ekstern strømforsyning, kabelføring mv. Cylindrene skal blot monteres i døren, hvorefter de er klar til brug. Dette skyldes, at cylindrene får strøm fra nøglerne, der er udstyrede med batterier. 

Brugervenlighed

Med CLIQ™-teknologien åbnes op for intelligente låsesystemer med total fleksibilitet, høj varig sikkerhed og stor vægt på brugervenligheden. 

Den elektroniske programmering af CLIQ™ nøglerne giver speciel adgang for personer eller grupper, som vi kender det fra elektroniske adgangskontrolsystemer. Programmering af nøgler foregår centralt via en almindelig computer med speciel software og en programmeringsenhed. Al information mellem programmeringsenheden og cylinderen udveksles via specielle programmeringsnøgler.

Læs mere detaljeret om CLIQ™ og Ruko's andre låsesystemer.

Se film om CLIQ™

FAQ

Hvad er CLIQ™?

CLIQ™ er et låsesystem med elektroniske nøgler og låsecylindre. I en CLIQ™ låsecylinder er der både en mekanisk og en elektronisk spærremekanisme. CLIQ™ låsecylindre skal ikke tilsluttes strøm, det får de fra nøglerne.

Hvordan virker CLIQ™?

Med CLIQ™ skal flere krav være opfyldt for at en nøgle kan låse op. Nøglens mekaniske spærremekanisme (takkernes kode) skal passe til låsecylinderen, dernæst skal den elektroniske kode i nøglen godkendes af låsecylinderen. Det sidste parameter er, at nøglen skal være gjort aktiv fra administratorens side. Administratoren angiver hvor og hvornår en nøgle skal være aktiv.

Hvor sikkert er CLIQ™?

CLIQ™ har højeste sikkerhed. Låsesystemet er bygget på den mekaniske platform Triton 501, som er baseret på EN 1303:2005 og F&P godkendt i højeste sikkerhedsniveau.
Al kommunikation mellem nøglen og cylinderen er krypteret efter gældende standarder.

Hvilke døre kan aflåses med en CLIQ™ låsecylinder?

Alle døre og porte kan låses med en CLIQ™ nøgle. Desuden kan CLIQ™ monteres på porte, hængelåse, skabe og postkasser. CLIQ™ kan anvendes til alle formål – lige fra store låsesystemer i virksomheder og boligbyggerier til en enkelt låsecylinder i en bolig.

Låsecylindrene findes desuden i forskellige overflader: messing, krom og rustfrit look. Det betyder at CLIQ™ kan indgå i både moderne og gammeldags miljøer.

Hvilke fordele får du med CLIQ™?

Med CLIQ™ har man styr på samtlige nøgler til låsesystemet. Hvis en nøgle bortkommer eller ikke afleveres retur, kan nøglen fjernes i systemet og den kan således ikke længere låse op.

Med CLIQ™ er det muligt at give og fjerne adgangsrettigheder med det samme. Man skal således ikke lægge låse om eller købe nye nøgler, hvis en person skal have adgang til andre lokaler i bygningen.

Med CLIQ™ får man en log med hændelser fra nøgler og cylindre ligesom ved et almindeligt adgangskontrolsystem.

Hvor ofte skal batteriet skiftes?

Batteriet i nøglen skal skiftes, når nøglen har været anvendt ca. 20.000 gange eller hvert andet år.

Der er ikke batteri i cylinderen. Cylinderen får den nødvendige strøm fra nøglen når der åbnes eller låses.

Hvad sker der hvis en nøgle bliver væk?

Nøglen kan gøres inaktiv på et givent tidspunkt eller man kan fjerne en nøgles rettighed i cylinderen, dermed kan nøglen ikke længere låse op.

Hvordan vedligeholdes en CLIQ™ cylinder?

CLIQ™ cylinderne smøres med original Ruko låsespray i henhold til Ruko’s vedligeholdelsesvejledning. Der er ingen ekstra vedligeholdelse af en CLIQ™ cylinder.

Hvordan holder man styr på nøglerne?

I et CLIQ™ låsesystem styres nøglerne ved hjælp af Performer som er det program, der anvendes til at administrere almindelige nøgler, CLIQ™ nøgler og CLIQ™ låsecylindre.

Hvor forhandles CLIQ™ låsesystemer?

I hele landet er der ca. 140 firmaer, der er uddannet i at montere, idriftsætte og servicere CLIQ™ låsesystemer.

Find forhandler