Sikring af hjemmet - sådan sikrer du boligen

Mange danske hjem er desværre forsynet med forældede låse, og det betyder at hjemmet ikke er sikret på den bedst mulige måde.

Nøglen med det runde hoved er ikke længere egnet til sikring af yderdøre og bør derfor udskiftes til fx Garant Plus eller Serie 1200. De låsesystemer er patenterede og langt mere sikre – og der kan kun kopieres nøgler ved fremvisning af sikkerhedskort hos en godkendt forhandler eller låsesmed.

Skift låsene og få styr på nøglerne – allerede før indflytning

Når man har købt eller lejer et nyt hus eller lejlighed, er sikring af hjemmet sjældent det første man tænker på. Det er ret almindeligt bare at overtage tidligere ejer eller lejers nøgler. Der kan derfor være et uanet antal af nøgler i omløb, som ikke er blevet overdraget.

Det er ofte også tilfældet at låsen er gammel, og at sikkerheden derfor ikke længere er tidssvarende. Det bør derfor være en fast rutine at skifte låsene, når der flyttes til en ny bolig. På denne måde sikrer du dig at du har kontrol over, hvem der har en nøgle, samt hvor mange der er i omløb.

Hold hjemmet sikkert og stop indbruddet før det sker 

Gode vaner og sund fornuft er noget af det vigtigste, hvis man ønsker at forhindre indbrud i hjemmet. Det er forholdsvis nemt, ved blot at tage nogle få forholdsregler, at begrænse risikoen for indbrud betragteligt. Vil du sikre hjemmet, bør du:

  • Sætte patenterede låse på alle yderdøre f.eks. Garant Plus eller Serie 1200
  • Tjekke at der er låst når boligen forlades og at alle vinduer er lukkede
  • Have gode og solide vinduer, som er sikret med vindueslåse
  • Sørg for at det ser ud som om, at der er nogen hjemme, når du fx er på ferie
  • Lås værktøj og haveredskaber inde

Især yderdørene er vigtige at sikre, men man bør også overveje at sikre sine vinduer mod ubudne gæster. Til dette findes der forskellige muligheder. Læs mere om vinduessikring.

Tyverisikring af hjemmet – her er det en god idé at sikre dit hjem

Med Ruko låse kan du få samme nøgle til det hele. Både låse til hoved-, terrasse- og kælderdøre, hængelåse, postkasselåse og vindueslåse kan alle have den samme nøgle. Derfor behøver du ikke længere et utal af nøgler i nøglebundtet. 

Når hjemmet skal sikres er der flere områder man bør være opmærksom på, hvis man gerne vil beholde sine ejendele for sig selv. Billedet herunder viser, hvor du især skal tænke lidt ekstra over sikkerheden.

Sikring af hjemme

Vinduessikring

Det er en god idé at udstyre hjemmets vinduer med en lås, da det er de færreste tyve, der ønsker at smadre ruden og tiltrække sig opmærksomhed. Der findes låse der kan anvendes på både indadgående og udadgående vinduer.

Sikring af terrassedøren

Terrassedøren er et andet sted, man skal sørge for at sikre, og et godkendt terrassedørgreb med lås, spærrer tyvens mest yndede flugtvej.

Lås til kælderdøren

Kælderdøren ligger godt skjult for nysgerrige blikke og bliver ofte glemt. Men det er også vigtigt, at man her har en lås med et højt sikkerhedsniveau.

Sikker lås til hoveddøren

Det er som sagt rigtig vigtigt med en god lås til hoveddøren, og to låse på døren signalerer effektiv sikring og får tyven til at søge et andet sted hen.

Lås til udhuset

Effektiv aflåsning af skur og garage forhindre tyven i at få let adgang til værktøj, som evt. kan bruges til at bryde ind.