Sikringsdagen i Odense den 18. september

Her kan du se programmet for Sikringsdagen i Odense, og tilmelde dig de events som du gerne vil deltage i.

Sikringsdagen i Odense

Tilmeld dig Sikringsdagen i Odense


Seminarer og foredrag i Odense

Kl. 10.00: Seminar i nød- og panik 

Er du nogle gange i tvivl om reglerne for nød- og panik, eller står du overfor konkrete udfordringer med et byggeri, hvor der også skal tænkes nød- og panik-løsninger ind i sikkerheden – så giver vi dig muligheden for at blive opdateret på gældende regler og nye muligheder.

På Sikringsdagen har du mulighed for at deltage i et gratis seminar om nød- og panikløsninger. Det kræver kun at du investerer 1-1½ time af din tid. Seminaret er gratis, men der er et begrænset antal pladser.  Bliver du forhindret i at deltage i dine tilmeldte seminarer, er det derfor også vigtigt, at du husker at melde afbud, så din plads kan gå til en anden interesseret gæst. Der vil være et no-show fee på 500,- for tilmeldte, der udebliver uden at melde afbud.

Målet med gennemgangen er, at vejlede i nød- og panikbeslag samt dertilhørende tests af produkterne, og gennemgang af nye muligheder – herunder elektronisk styring af nød- og panikudgange.

Derudover vil der være en gennemgang af relevante standarder; EN 179 (nød), EN 1125 (panik) og den nye EN 13637 (Elektronisk styring af nød- og panikudgange). Der vil efterfølgende selvfølgelig også være mulighed for at stille spørgsmål.

Underviser er Carsten Meents, som er Ruko’s ekspert inden for standarder og godkendelser – herunder reglerne for nød- og panik. Derudover er Carsten produktchef med mere end 10 års erfaring inden for produktområdet.

Tilmeld dig seminar i nød- og panik

Kl. 13.00: Foredrag af Lars Rosenlund, Security Manager, Grundfos

Grundfos i Bjerringbro spænder over 49 bygninger og ca. 280.000 kvadratmeter. Der var tidligere flere forskellige låsesystemer, og det var blevet en kompleks situation – både sikkerhedsmæssigt og administrativt.

Lars Rosenlund fortæller om de udfordringer han stod overfor, da det hele skulle samles og gentænkes. I stedet for en mere traditionel løsning, valgte Grundfos at indføre begrebet dele-nøgler. Medarbejderne har ikke længere personlige nøgler, og alle nøgler bliver nu opbevaret på Grundfos. Det har forbedret sikkerheden markant, og samtidig har Grundfos opnået en reduktion på antallet af fysiske nøgler på ca. 75%.

Foredraget er gratis, men der er et begrænset antal pladser. Bliver du forhindret i at deltage i foredraget, er det derfor også vigtigt, at du husker at melde afbud, så din plads kan gå til en anden interesseret gæst. Der vil være et no-show fee på 500,- for tilmeldte, der udebliver uden at melde afbud.

Tilmeld dig foredrag med Lars Rosenlund fra Grundfos

Kl. 14.00: Seminar i EN- og SSF standarder

Den tidligere farveklassificering – hvor den røde farve var et udtryk for højsikkerhed – og som i dag er erstattet af EN-godkendelser, har gjort klassificeringen af fx højsikkerhedsløsninger mere kompleks.

Derudover er der forskel på hhv. EN-standarder og SFF-normer – og der er både fordele og begrænsninger ved de to forskellige former for godkendelser.

Så trænger du til at få opdateret din viden om de godkendelser og klassificeringer som anvendes i dag, har du nu muligheden for at deltage i et seminar på Sikringsdagen. Det kræver kun, at du investerer 1-1½ time. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.  Bliver du forhindret i at deltage i dine tilmeldte seminarer, er det derfor også vigtigt, at du husker at melde afbud, så din plads kan gå til en anden interesseret gæst. Der vil være et no-show fee på 500,- for tilmeldte, der udebliver uden at melde afbud.

Målet med gennemgangen er at blive fortrolig med de nye godkendelser og i stand til at finde den bedste løsning – ud fra de aktuelle ønsker til sikkerhed.

Underviser på seminaret er Carsten Meents, som er Ruko’s ekspert inden for standarder og godkendelser. Carsten har mange års erfaring med den praktiske anvendelse af både EN og SSF og kan vejlede i anvendelsesmuligheder, styrker og svagheder.

Tilmeld dig seminar i EN standarder


Særligt for arkitekter

Demonstration af specifikationsværktøjet ASSA ABLOY Openings Studio™, som effektiviserer samarbejde og informationsdeling - og forenkler produktspecifikation af låse og tilhørende beslag for brugeren. Demonstrationen bliver afholdt sammen med vores skandinaviske ASSA ABLOY  Openings Studio™ og BIM-konsulent, Jaroslav Lecky.

Kl. 09.30: Demonstration af ASSA ABLOY Openings Studio™ 

Kl. 11.30: Demonstration af ASSA ABLOY Openings Studio™ 

Kl. 13.30: Demonstration af ASSA ABLOY Openings Studio™ 

Deltagelse i demonstrationen af ASSA ABLOY Openings Studio™ kræver ikke forhåndstilmelding.