ARX Software

Gennem teoretiske og praktiske opgaver vil deltageren efterfølgende være i stand til at projektere, installere, konfigurere, programmere, idriftsætte og vedligeholde ARX Software, herunder:

• At kende softwaremodulerne, deres funktionalitet og anvendelsesmuligheder.

• At få det fornødne overblik og indblik, der gør dig i stand til at foretage projektering og finde den rette løsning for produktet hvad angår adgangskontrol løsninger for ARX.

• At opnå kendskab til softwarekonfiguration for ARX Software, inkl. idriftsættelse og installation på PC og server/klient.

• At kunne betjene udstyret og ikke mindst kunne formidle/undervise andre (herunder deres kunder) i betjeningen.

• At kunne fejlsøge, diagnosticere og fejlfinde på et system/anlæg

Kurset afsluttes med en prøve, hvor der ved bestået udstedet et certifikat til deltageren.

Certificering
Når deltageren har gennemført og bestået kurset udstedes et personligt certifikat, der er gyldigt i 12 måneder, hvorefter det udløber automatisk. For opdatering af certifikatet er deltagelse i opdateringskursus nødvendig, som deltageren selv er forpligtet til at tilmelde sig.

Forudsætninger
For at kunne opnå de fornødne kompetencer for installation, programmering og servicering af udstyret, skal du som minimum dokumentere at være uddannet Låsesmed, Elektriker eller have anden el-teknisk baggrund, og herunder have:

• Grundlæggende kendskab til el-tekniske begreber

• Kendskab til og praktisk erfaring med PC, herunder operativsystem Windows i nyeste versioner

Kursus i henhold til Undervisningsministeriets godkendte målbeskrivelser henholdsvis EVU's (El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat) beskrivelser af uddannelser for installatører af Sikrings- og Alarmteknik:

• TCP/IP Grundlæggende (E625)
• ADK, Installation (E327)
• ADK, IP Baseret anlæg (E329)

Det forudsættes at deltageren har bestået kurset: ARX/RX WEB Hardware.

Praktiske informationer
Kurset er forbeholdt Låsesmede, El-Installatører og Sikringsvirksomheder, der arbejder professionelt med elektronisk adgangskontrol mod slutbrugere.

Kurset er gratis, og varer 2 dage (kl. 09.00 - 16.00 inkl. forplejning).

Det afholdes hos Ruko A/S, Marielundvej 20, 2730 Herlev.

Afbud skal meddeles Ruko hurtigst muligt og senest 14 dage før kursusstart. Afbud skal ske skriftligt til salgssupport@ruko.dk  Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på kr. 1.500,-

Kurset bliver kun oprettet hvis der minimum er tilmeldt 3 personer. Vi forbeholder os derfor ret til at aflyse kurset såfremt der ikke er deltagere nok.

Tilbage