Øget kompleksitet på elektroniske nøgle- og opbevaringsskabe, stiller højere krav til kompetencerne

Gennem de seneste 3 år har vi med succes fået godt fat i markedet med elektroniske nøgle- og opbevaringsskabe fra Traka. 

For samtidig at sikre det fornødne høje niveau til selvstændigt at kunne sælge, installere og idriftsætte disse nøgleskabe og opbevaringsskabe (dog ikke Traka21), har det for dette produktområde været naturligt også at kræve en certificering af forhandlerne.

Derfor har vi oprettet en nyt Traka certificeringskursus. Og hvert certifikatgivende kursus varer 1 dag, og i år udbydes der 4 kursusdatoer – hvor det første kursus afholdes den 31. maj. Kurserne afholdes af Jens Christiansen og mig, og det vil snart være muligt at booke en plads på kurset online. Du kan booke plads på kurset via vores hjemmeside.

Således vil det fra 1. juni 2016 være et krav at en forhandler er Traka certificeret – og certificeringen skal fornyes hvert 2. år. Der er allerede i dag en række forhandlere, der har arbejdet så meget med Traka Online, at de er selvskrevne som certificerede forhandlere allerede nu. Disse forhandlere vil modtage en aftale omhandlende Traka Online.

I takt med at man bliver certificeret Traka forhandler, vil man herefter kunne findes på vores hjemmeside ved forhandlersøgningen – hvor det står, at man er certificeret Traka forhandler.