Ruko lancerer F&P registreret R-boks nøglerør til montering i døren

R-Boks nøglerør bruges til opbevaring af nøgler og adgangsbrikker, til eksterne personer som skal have adgang til en bygning. Den fås i to varianter, og disse er type 88 og type 89.

Type 88 er udformet med åben bagside, så nøglen kan deponeres og fjernes fra dørens indvendige side af beboeren selv uden brug af nøgle.

Type 89 er udformet med lukket bagside, så nøglen ikke kan deponeres og fjernes fra dørens indvendige side. 

Det er nemt og hurtigt at montere nøglerøret i døren. Der skal bores et hul på Ø47 mm, og derefter kan nøglerøret monteres uden brug af lim. Aflåsning foregår med en Ruko låsecylinder, og det er muligt at anvende en høj sikkerhedscylinder (dp) eller standard sikkerhedscylinder (dp640). Og nøglerøret kan også integreres i et eksisterende dp låsesystem.

R-Boks nøglerøret til dør er registreret ved Forsikring & Pension (F&P) i klasse 2.

Yderligere information: Produktchef Henrik Jørgensen, Tlf. 4454 4454