Ruko lancerer unik hængelås til ekstreme vejrforhold

Nå du ønsker at sikre aktiver og lokaliteter under de mest ekstreme vejrforhold er Ruko’s nye WP hængelås løsningen. Med sin unikke kvalitet kan hængelåsen modstå selv de mest ekstreme vejrforhold uden at lade sig påvirke. Hængelåsen er særdeles velegnet til fx kystnære områder, produktionsområder eller vandværker.

Henrik Jørgensen, som er produktchef hos Ruko, fortæller: ”Det er ikke kun vejret som kan ødelægge funktionaliteten i en hængelås. Hvis en hængelås dagligt bliver udsat for partikler af støv, sten eller salt vil det slide på låsen. Derfor er Ruko’s WP hængelås selvfølgelig også beskyttet mod disse former for partikler – og det betyder, at man uden problemer kan anvende hængelåsen ved trafikerede veje, hvor der er et højt niveau af partikelstøv.”

Hængelåsen fås i to udgaver – WP 2 er produceret i stål, og WP 3 er produceret i hærdet stål, og bøjlen er i hærdet boron stål. Begge udgaver opfylder standard EN12320. Anvendes der en elektronisk CLIQ cylinder er hængelåsen også godkendt efter IP57. Låsen kan leveres i kombinationer med langt de fleste af Ruko’s låsesystemer som fx CLIQ, Triton 501, Merkur 401 og Serie 1200.