HARIBO valgte et adgangskontrolsystem fra Ruko

Hos HARIBO oplevede de at krav til sikring af bygninger i fødevarebranchen ændrede sig, og derfor var tiden inde til at begynde udskiftningen af deres ældre låsesystem til et adgangskontrolsystem.

Et af kravene var blandt andet, at adgangskontrolsystemet skulle kunne udvides i takt med at behovet for sikring ændrede sig – og at medarbejderne skulle kunne bevæge sig frit og ubesværet rundt i bygningen. Samtidig skulle systemet også kunne integreres med deres tidsregisteringssystem.

Løsningen
Med afsæt i kravene blev sikkerhedssystemet ARX valgt. Sikkerhedssystemet er et kombineret adgangskontrol- og tyverialarmsystem, som har XML integration. Og ifølge Peter Kjærsgaard, som er administrator af systemet er det en stor fordel. Peter fortæller: ”Det at ARX har XML integration betyder, at man kan integrere stort set alle systemer med ARX – og det gør hverdagen som administrator meget lettere.”

Hos HARIBO virker sikkerhedssystemet således, at medarbejderne har hvert sit adgangskort, som kun giver adgang til de steder som er nødvendige for dem.

Det er Mogens Dilling-Hansen fra Faxe Låse som har stået for installationen. Og ifølge Helge Lynge Larsen, som er personalechef hos HARIBO, har det været en stor fordel at Mogens var fra lokalområdet. Dermed kunne Mogens reagere hurtigt, hvis der fx opstod nogle spørgsmål om brugen af systemet.

HARIBO har valgt en ARX basislicens til at begynde med, og planen er at de på sigt vil udvide systemet. Og en af de store fordele med ARX er netop, at man nemt og hurtigt kan opgradere systemet – og der er ingen øvre grænse for det antal døre som kan indgå i systemet.