Markedet har taget godt imod Serie 1200

Markedet har taget rigtig godt imod Serie 1200, som er en sikkerhedscylinder med patenteret d12 teknologi til private hjem, hvor man kan få samme nøgle til det hele. Og Serie 1200 er selvfølgelig også godkendt efter EN 1303 grade 6/2.

Med Serie 1200 er der også ekstra kontrol, hvis en kunde ønsker at bestille flere nøgler eller låsecylindre. Det kan nemlig kun lade sig gøre hos godkendte Ruko forhandlere, og derudover skal kunden også medbringe den grønne kodebrik – og det øger sikkerheden.

Teknikken bag Serie 1200

Tallet 12 henviser til antallet af koder på nøglen. Serie 1200 har dermed dobbelt så mange skæringer på nøglen som fx Serie 600 – og derfor er Serie 1200 væsentlig mere sikker. Låsecylinderen er opbygget at 6 avancerede stifter, som har 2 kodehøjder pr. stift og 12 kodepositioner pr. nøgle.

På grund af den specielle profil der er i Serie 1200, skal du som forhandler bruge en nøgleskinne, hvis nøglerne skæres på en ældre nøgleskæremaskine. Men hvis du fx anvender en Carat nøgleskæremaskine er det ikke nødvendigt – for maskinen er tilpasset til at kunne skære Serie 1200.  

 

Yderligere information: Produktchef Henrik Jørgensen, tlf. 4454 4454