Ruko lancerer adgangskontrol med fuld fleksibilitet

SMARTair familien bliver hele tiden udvidet, og det nyeste medlem giver dig fuld kontrol over dine bygninger hvor som helst og når som helst. Mød SMARTair Pro Wireless Online.

For en moderne virksomhed er det essentielt at have et adgangskontrolsystem, der giver fuldt overblik over alle hændelser og fuld kontrol over alle adgange. Med SMARTairTM Pro Wireless Online får du overblik og kontrol i real-tid, og kan følge med overalt, når som helst. Sikkerheden bliver dermed meget nemmere at styre, også uden at være tilstede et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Hvor som helst

SMARTairTM Pro Wireless Online styres i en online web-klient. Dette betyder, at du kun behøver din bærbare computer og adgang til internettet, for at kunne styre dit adgangskontrolsystem. Det spiller således ingen rolle hvor i landet, ja hvor i verden, du sidder – du har altid fuld kontrol. Denne mulighed for fjernkontrol giver komplet fleksibilitet for den sikkerhedsansvarlige, der nemt kan bevæge sig mellem virksomhedens forskellige bygninger, uden at miste overblikket eller give afkald på kontrollen.

Når som helst

Kodeordet for SMARTairTM Pro Wireless Online er real-tid. Det er muligt at foretage ændringer i adgangsrettigheder og tidsskemaer når som helst, og disse bliver opdateret med det samme. Der er således ingen forsinkelse i ændringerne og det er ikke nødvendigt at bevæge sig ud til de enkelte døre. Dette øger sikkerheden og gør, at den sikkerhedsansvarlige kan arbejde mere effektivt. En hændelseslog, der dokumenterer alle aktiviteter i hele systemet, er tilgængelig og opdateres live 24/7. E-mail advarsler kan også indstilles, så der gives direkte besked, når noget sker ude ved dørene.

SMARTairTM Pro Wireless Online kan installeres på alle slags døre og kræver ingen kabelføring ved installation, da systemet er batteridrevet. Dette gør SMARTairTM til et omkostningseffektivt system både at installere og drive.