3 gode råd til at undgå indbrud i julen

Den søde juletid er over os, og i løbet af de næste par uger sidder de fleste af os og spiser julemad, danser om juletræet og er til julefrokost. Desværre betyder det også mange tomme hjem rundt omkring i landet, hvilket mange tyve tager som en invitation til at begå indbrud.

Du kan selvfølgelig aldrig sikre dig 100 procent mod indbrud, men vi har samlet 3 råd, som hjælper med at sikre dit hjem bedst muligt.

1: Sikre dine døre og vinduer

Jo nemmere det er at bryde ind i huset, jo større chance er der også for at tyvene vælger dit hjem at bryde ind i. Husk derfor at sikre dine døre og vinduer, så du gør det så svært som muligt at bryde ind.

I forhold til vinduerne er det en god ide at montere sikringsbeslag eller låse på vinduerne. Tjek desuden terrassedøren for at se, hvor nemt det er at bryde ind. Du kan evt. montere en ekstra lås på terrassedøren for at gøre det så svært for tyven som muligt.

2: Få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme

Det er en god ide, at have tændt lys i hjemmet, når du ikke er hjemme. Et mørkt hus gør tyvene opmærksom på, at der ikke er nogen hjemme. Et hjem hvor lyset derimod er tændt giver indtryk af, at der er nogen hjemme. Du kan evt. også tænde musikken, så der også kommer lyd fra huset. Dog er det ikke en god ide at tænde lys og musik, hvis du er væk hjemmefra flere dage i træk. Du kan evt. overveje at investere i et smart sikkerhedssystem, hvor du har mulighed for at styre lyset med din smartphone.

3: Nabohjælp

Nabohjælp er ikke et nyt råd, men det er stadig et godt råd til at undgå indbrud i julen. Organiser dig sammen med dine naboer, så I passer på hinandens hjem, når I ikke er hjemme. På nabohjælp.dk kan du bl.a. få klistermærker tilsendt, som du kan sætte på din dør, så tyven ved, at der er nogen, der passer på huset. Du kan også downloade nabohjælp app’en, hvor du kan få notifikationer fra dine naboer, hvis de ser noget mistænkeligt.