Nu kommer der produkter med ASSA ABLOY logo

Som vi meddelte i april, står vi over for et nyt kapitel i vores historie, når vi i 2018 skifter navn til ASSA ABLOY. Processen er allerede sat i gang, og fra efteråret 2017 begynder vi at producere produkter mærket med ASSA ABLOY.

Fra oktober vil nogle af vores produkter være mærket med ASSA ABLOY logoet i stedet for det velkendte Ruko logo. Indledningsvist kommer det kun til at dreje sig om nogle få produkter, der vil blive solgt med det nye navn. Processen med at erstatte Ruko logoet med det nye ASSA ABLOY logo på alle produkterne vil ske løbende frem til september 2018. Derefter vil alle produkter blive solgt og markedsført som ASSA ABLOY.

Samme gode Ruko kvalitet

Det at vi nu påbegynder processen med at producere vores produkter med ASSA ABLOY navnet indebærer, at du snart kommer til at se Ruko’s produkter med et nyt logo. Denne forandring kommer til at ske samtidig i hele Skandinavien. Det indebærer muligheder for bedre produktionskoordinering og højere leveringsdygtighed, hvilket vi håber vil bidrage til en bedre kundeoplevelse. Vi ændrer ikke noget ved kvaliteten af produkterne, kun brandingen vil være anderledes.

Hvad indebærer dette for dig?

Produkterne med det nye mærke vil komme på markedet i faser, men det er i praksis de præcis samme produkter og artikelnumre som tidligere. Parallelt med dette kommer der også nye emballager til produkterne. Her drejer det sig både om en ændring i design og tekst på emballagerne som følge af navneforandringen.

Hvorfor skifter vi navn?

Ruko har i lang tid været en del af ASSA ABLOY gruppen, og det er derfor et naturligt skridt for os at tage. Vi kommer i fremtiden til at have større fokus på elektroniske sikringsløsninger, og at skildre med vores tilhørsforhold til ASSA ABLOY vil give os adgang til en større produktportefølje med både mekaniske og elektroniske produkter. Koncernen udvikler og markedsfører innovative løsninger, som bidrager til at gøre ASSA ABLOY verdensledende inden for markedet med sikringsløsninger – det kommer vi til at drage nytte af.

Navneskiftet kommer også til at medføre en række konkrete fordele på det Skandinaviske marked, da vi med det nye navn kommer til at danne en stærk treenighed med vores søsterselskaber i Norge og Sverige.

Vi håber, at I alle vil tage godt i mod det nye logo på vores produkter.