AMU Nordjylland har mindsket omkostningerne med adgangskontrol

AMU Nordjylland havde mistet overblikket over antallet af nøgler, der var i omløb til deres bygninger. Skolen opbevarer desuden mange følsomme data på elever i deres datacentral, og derfor besluttede de, at der var brug for en opgradering af sikkerheden på skolen.

Før i tiden havde AMU Nordjylland systemnøgler på skolen, men det resulterede ofte i store omkostninger ved mistede nøgler. Hvis en nøgle blev væk var proceduren, at der skulle en låsesmed ud for at omlægge cylinderen.

SMARTair adgangskontrol var den bedste løsning

AMU Nordjylland besøgte Ruko Tour 2017 i Aalborg, hvor de blev præsenteret for de forskellige sikringsløsninger. Valget faldt på et SMARTair adgangskontrolsystem, som indtil videre er blevet installeret på 30 døre på skolen. SMARTair er den bedste løsning, fordi det opfylder alle de krav, som skolen har til sikkerheden – samtidig med at det også er brugervenligt. Søren Myrrhøj fra AMU Nordjylland fortæller ” Vi skal kunne låse af hele tiden. Så hver gang, vi forlader en dør, skal vi kunne låse. Der er ingen tvivl om, at SMARTair er nemmere og bedre, end at skulle bruge en nøgle hele tiden.”

Alle 120 medarbejdere på skolen har nu en personlig nøglebrik eller kort, der giver dem adgang til de områder på skolen, som de har behov for. Der er en SMARTair enhed på hver af de 30 døre, og hver enhed er kodet, så den ved, hvilke brikker og kort, der kan åbne den.

Det er ingen katastrofe, hvis en brik bliver væk

Det er ingen katastrofe, hvis en medarbejder mister sin nøglebrik eller kort. SMARTair er en omkostningseffektiv løsning, hvor der ikke er behov for at få en låsesmed ud for at udskifte låsene ved mistede kort eller brikker. Mistede brikker eller kort kan nemt deaktiveres, og det tager under 5 minutter at kode en ny brik eller kort.

Det er Aalborg Låse & Sikring, der har installeret SMARTair systemet hos AMU Nordjylland. Danni Larsen fra Aalborg Låse & Sikring fortæller: ”Omkostningsmæssigt er det dyrere at komme i gang med det elektroniske, men i længden sparer man penge”.

Der skal SMARTair på alle døre på skolen

AMU Nordjylland er blevet så glade for SMARTair systemet, at det i fremtiden er det planen, at SMARtair skal installeres på alle døre på skolen – både indenfor og udenfor.

 

Læs mere om SMARTair adgangskontrol.

Læs hele historien om AMU Nordjylland.