Sikrere skoler i Gribskov Kommune

Det er resultatet af et nyt elektronisk adgangskontrolsystem, der har øget sikkerheden og reduceret antallet af traditionelle nøgler til to – én til pedellen og én til brandvæsnet.

”Vi har ønsket at fremtidssikre sikkerheden på skolerne og skiftet femstiftsnøglen ud med et nyt og bedre låsesystem. Samtidig har vi ønsket at skolerne fortsat er åbne for borgerne i Kommunen. Med det nye elektroniske SMARTair adgangskontrolsystem har vi fået begge krav opfyldt,” forklarer sikkerhedskoordinator Henrik Olsen fra Gribskov Kommune.

Lærere og andre brugere kan nu åbne mange af dørene med et personaliseret elektronisk nøglekort. De resterende døre har fået installeret ekstra sikre låsecylindre, som kun pedel og brandvæsen har nøgle til.

Mere sikkerhed og åbenhed
Ifølge Henrik Olsen, er adgangskontrolsystemet en brugervenlig og prismæssig fornuftig løsning, som gør det muligt at have forskellige sikkerhedsniveauer, for kontorer, IT, faglokaler og resten af skolens områder. Det betyder, at idrætsforeninger kan bruge skolens faciliteter om aftenen og i weekenderne uden at dørene behøver at stå ulåste hele dagen. Systemet registrerer samtidig, hvem der har sin daglige gang på skolen.

”Adgangskontrolsystemet er sikkert og meget fleksibelt. Du kan kode det enkelte kort så det kun giver adgang til udvalgte lokaler i et bestemt tidsrum, hvilket er en tryg foranstaltning på en skole med mange forskellige brugere.” 

Tabte nøgler en saga blot
Adgangskontrollen har øget sikkerheden på skolerne, men ifølge Henrik Olsen har SMARTair systemet også andre fordele:

”Skulle en medarbejder tabe sit kort, kan vi nøjes med at annullere det og give ham eller hende et nyt. Tidligere kunne et par tabte hovednøgler om året ende med en udgift i nærheden af 100.000 kr., fordi det kræver en omstilling af låsesystemet. Det slipper vi for med opdateringsenheden for SMARTair. Vi øger sikkerheden på skolerne, og investeringen har hurtigt tjent sig ind igen pga. sparede udgifter til omstilling af låsesystemer."

Sikringssystem med mange muligheder
Det nye system har gjort det sværere at være ubuden gæst på skolerne i Gribskov Kommune, og systemet er en optimal sikkerhedsløsning til skoler, børnehaver, plejehjem og andre offentlige institutioner, hvor mange forskellige brugere har deres daglige gang.

”Indtil videre har vi installeret SMARTair på 3 af foreløbig 8 skoler i kommunen, men vi regner med at gå videre med andre institutionstyper i takt med at eksisterende låsesystemer skal opgraderes,” fortæller Henrik Olsen.

Yderligere Information:
Salgsdirektør Tommy Hjulmand, telefon 44 54 44 54.