Sådan sikrer du din bolig

Vores hjem er vores slot. Det er her vi er trygge og afslappede — og hvor vi tilbringer en stor del af vores tid. Derfor er det også kun sund fornuft at sikre hjemmet på den bedst mulige måde. Og her er god låsesikkerhed afgørende.

December byder på uanede mængder af hygge med familien, god mad og traditioner. Men december byder også på højsæson for indbrud — og i den forbindelse er god låsesikkerhed afgørende. Som udgangspunkt, er det en god idé have patenterede låse i alle husets yderdøre.

Ruko anbefaler at man sikrer sin hoved- og kælderdør med en godkendt lås, samt at du også sikrer terrassedøren og vinduer med låse. En anden god idé er at udskifte de nøgler med et rundt hoved, og fx erstatte dem med Serie 1200 eller Garant Plus fra Ruko.

Serie 1200 og Garant Plus er produkter med høj sikkerhed til private hjem, hvori nøglerne er patenteret. Derudover kan du også bruge samme nøgle til alle låse i hjemmet.

Nabohjælp er et hit blandt danskerne

I 1986 stiftede danskerne første gang bekendtskab med konceptet nabohjælp. Siden da har nabohjælp været med til at skabe tryghed — og en undersøgelse viste faktisk at 64 % gerne ville have en form for organiseret nabohjælp.

Derfor har Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden sammen præsenteret en række nye tiltag, for at danskerne kan organisere nabohjælpen bedre.

Der er flere gode råd at hente på www.nabohjælp.dk og www.ruko.dk/privat


Yderligere information:

Marketingchef Dorthe Møllegaard, tlf. 4454 4454