Ruko A/S søger engageret IT-Datatekniker (infrastruktur) elev

Har du lyst til at servicere vore 300 kolleger, klargøre udstyr, teste applikationer i et Microsoft Terminal Server miljø og hundredevis af andre, praktiske IT opgaver?

  • Er du kvalitetsbevidst, serviceminded og nysgerrig? 
  • Mener du selv, at du har potentialet til at blive blandt de bedste i din årgang?

Så tilbyder vi dig en udfordrende og lærerig oplevelse, der vil hjælpe dig på vej i din karriere

Du kommer til at indgå i vores danske IT afdeling med i alt 5 medarbejdere, og sammen hjælpe os med at levere IT udstyr og IT drift til Ruko A/S og Certego A/S – en del af ASSA ABLOY koncernen.

Vi har en travl hverdag. Derfor skal du selv kunne starte og ”drive” de opgaver og mindre projekter, du får. Vi giver dig al den støtte og oplæring du har brug for – og vi forventer at du selv er opsøgende, at du ved at Google er din ven, at du drives af ambition, nysgerrighed og en dedikeret interesse for IT (ligesom vi selv er det).

Vores IT afdeling er tidligere blevet kåret til ”Årets Læreplads”. Det blev bl.a. begrundet med gode kolleger, at du indgår på lige fod med alle i IT afdelingen, og at du selv har rig mulighed for at lære og at drive mindre projekter.

Er du interesseret?

Så send straks en kortfattet ansøgning til personale@ruko.dk mærket ”IT datatekniker elev”, senest den 7. Maj 2017.

Du skal vedlægge dine karakterer fra folkeskolen, eventuelle udtalelser fra tidligere jobs/erhvervserfaring samt seneste karakterer på nuværende uddannelse.

IT afdelingen er beliggende Marielundvej 20 i Herlev. Mødetiden er 8-16. Vi forventer at du er mødestabil, behersker dansk og engelsk i skrift og tale, er IT entusiast samt kan fremvise ren straffeattest på forlangende. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!