Er du vores nye salgskonsulent i projektsalgsafdelingen?

Har du erfaring fra byggebranchen? Og vil du hjælpe med at styre byggeprojekter i hus sammen med vores forhandlere? Så er vores ledige job som salgskonsulent i projektsalgsafdelingen måske noget for dig.

Din primære opgave er at hjælpe vores forhandlere i Storkøbenhavn med at få projekterne i hus – og sikre at det er Rukos produkter, der bliver valgt hver gang.

Du vil komme til at tilbringe hovedparten af din tid ude hos forhandlerne og på byggepladserne med at sikre en tæt kontakt til entreprenører i hele fasen af et byggeprojekt.

Udgangspunktet for dit arbejdssted vil være fra Rukos hovedkontor i Herlev eller på dit hjemmekontor. Vi forestiller os derfor, at du har bopæl i hovedstadsområdet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • Salg og rådgivning af Ruko’s produkter og helhedsløsninger, som er baseret på vores arkitektbeskrivelser og store produktportefølje inden for beslag samt mekanisk og elektronisk sikring af døren
  • Lede, udvikle og opbygge langvarige relationer til beslutningstagere på byggeprojekter
  • Udarbejde og forhandling af tilbud
  • I samarbejde med kolleger, at identificere synergier i salget på aktuelle sager

Vi forventer at du

  • Har en resultatorienteret personlighed og indeholder masser af energi og vedholdenhed
  • Kender arbejdsgangene på større byggeprojekter
  • Har en salgsbaggrund og stor erfaring med at gennemføre salget
  • Er god til at kommunikere, tillidsvækkende og troværdig
  • Kan tale og skrive engelsk, da dette er vores koncernsprog. Dagligdagen er på dansk, og møder vil kun foregå på engelsk, hvis kollegaer fra koncernen deltager
  • Er fortrolig med MS office-pakken og før har anvendt CRM-system som værktøj til salgsstyring
  • Har kørekort til personbil, da jobbet indbefatter firmabil
  • Har en ren straffeattest.

Derfor skal du søge jobbet

Hos Ruko får du et team af højt engagerede kollegaer, der arbejder med stærke brands. Vi giver dig muligheden for et job med en alsidig og selvstændig arbejdsdag, hvor du vil få mulighed for at sætte dit præg på afdelingens fortsatte udvikling. Du kan se et eksempel på et projekt i projektsalgsafdelingen her: www.ruko.dk/grundfos

Du kan se frem til et grundigt introduktionsforløb og et job med gode muligheder for at gøre en forskel for din arbejdsplads og for din personlige udvikling.

Tiltrædelse snarest muligt.

Sådan ansøger du

Kontakt Per Byg, som er salgschef i Projektsalgsafdelingen, på telefon 2094 1189 for at få mere at vide om stillingen. Da vi er utålmodige efter at høre fra dig, så send din ansøgning, mærket ”Salgskonsulent Projektsalg”, hurtigst muligt, dog senest den 2. april 2018 til e-mailen: personale@ruko.dk

 

Ruko blev stiftet i 1930 af Rudolf Koreska – en visionær låsesmed, der allerede fra firmaets start lagde vægt på teknisk viden, udvikling, uddannelse samt et tæt samarbejde med politi, vagtselskaber og forsikringsselskaber. Det blev grundlaget for firmaets succes. I dag er Ruko meget mere end låse og nøgler. Vi er en del af ASSA ABLOY koncernen, der er verdens førende leverandør af løsninger til komplet sikring af døren. ASSA ABLOY koncernen har over 47.000 medarbejdere og en årlig omsætning på over 7,3 milliarder EUR.