Tyverisikring af hjemmet – sådan sikrer du dit hjem mod indbrud

/Other/Ruko_dk/Til_private/tyverisikring-af-hjemmet-ruko.jpg

En tyv begår indbrud det sted, hvor det er nemmest. Og det nemmeste sted er en bolig, hvor tyven kan arbejde i fred. Samtidig skal det også være en bolig, hvor tyven hurtigt kan komme ud igen.

Derfor er det vigtigt at se på din bolig med en tyvs øjne, når du tyverisikrer dit hjem.

Til formålet har Ruko udarbejdet en tjekliste, som giver gode råd og idéer til hvordan du kan tyverisikre din bolig, og gøre det svært for indbrudstyven.

  1. Gør det svært for tyven 
    Er vinduerne og terrassedøren i din bolig i god stand, eller kunne de godt trænge til en udskiftning? To af tyvens mest populære steder at begå indbrud er via vinduer eller terrassedøren. Derfor er det vigtigt at du har gode solide vinduer, som er sikret med en vindueslås. Og på terrassedøren er det vigtigt der sidder en lås, som kan låses indefra. Dermed kan du undgå indbrud via underboring, eller at tyven bruger terrassedøren som flugtvej. Ruko har bl.a. vindueslåse og en elektronisk lås til terrassedøren. 

  2. Skift den runde nøgle ud til en mere sikker løsning
    Hvis du har en nøgle med det runde hoved, så er det en rigtig god idé at skifte den ud til en mere sikker løsning. Nøglen med et runde hoved blev lanceret i 1930erne, og er ikke længere sikker at anvende til aflåsning af boligen. Som hovedregel er det rigtig godt at have gode patenterede låse på dørene i boligen, som er bore- og dirkesikre. Hvis du er i tvivl om hvor sikre dine låse er, så er det en god idé at kontakte en låsesmed. Ruko anbefaler at man har patenterede låse i sine døre, og til formålet kan du få Garant Plus eller Serie 1200. 

  3. Udskift låsene, når du flytter til en ny bolig
    Når man flytter i ny bolig, er det ret almindeligt at overtage den tidligere beboers nøgler. Men har du nogensinde tænkt over, at der muligvis kan være et større antal nøgler i omløb til din nye bolig? Derfor er det en god idé at sørge for at udskifte låsene ved indflytning. Dermed er du sikker på, at det kun er der som har adgang til din nye bolig.

  4. Kig på området omkring din bolig
    Når din bolig er blevet sikret, er det på tide at kaste et blik på området omkring din bolig. Det er vigtigt at sørge for at skuret er aflåst – og at stigen ikke ligger fremme. Derudover kan noget så simpelt som højden på hækken omkring din bolig have en betydning for om der bliver begået indbrud. Hvis hækken er for høj, fx over to meter, kan tyven arbejde i fred uden at naboer kan se hvad der forgår. Derfor er det en god idé at klippe hækken, hvis den er for høj.

  5. Organiser jer via Nabohjælp
    Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden lancerede for nogle år siden Nabohjælp, som er et koncept hvor naboer kan organisere sig og hjælpe, hvis nogen fra området fx er taget på ferie. Hjælpen kan bl.a. udmønte sig i at din nabo parkerer sin bil i indkørslen, sørger for at køre skraldespande ind på plads og tømmer postkassen. Dermed får man ikke indtrykket af at boligen er forladt – for et forladt hjem er nemlig et populært mål blandt indbrudstyve. Læs mere om Nabohjælp her.