LIFE Universitetshospital

/global/scaled/514x224x10x0x514x224/Other-Ruko_dk-Referencer-LIFE Universitetshospital-LIFE Universitetshospital.jpg

Ruko CLIQ™ sikrer store dyr

Danmark fik i slutningen af maj 2008 åbnet det nye LIFE Universitetshospital for ’store husdyr’. Ruko CLIQ™ er med til at sikre de store dyr og adgangsforholdene. Låse Eksperten A/S fra Roskilde har sikret sig en af de første store ordrer på CLIQ™ hos det nye Life Universitetshospital, der har fået ca. 80 låse med CLIQ™ teknologi og 200 mekaniske låse installeret.  

Universitetshospitalet er en del af Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, og medvirker til, at dyrlægestuderende herhjemme får langt bedre uddannelsesmuligheder, og at vi bliver endnu mere interessante som forskningsland i dyrs sygdomme, sundhed og velfærd. Thomas Toft fra Låse Eksperten A/S i Roskilde, der har installeret Ruko CLIQ™, siger:  

”De store dyr, som primært er kør, får og heste, vil fremover være endnu bedre låst inde og sikret med CLIQ™, der er Ruko’s intelligente låsesystem, der kombinerer det bedste inden for mekanik og elektronik. Samtidig forbedres adgangsforholdene naturligvis for alle brugerne. Med ca. 500 nøgler i omløb blandt de ansatte og de studerende, så skal der jo nok løbende være nøgler, der bliver tabt. Så er det jo nemt at gå ind i systemet og deaktivere den enkelte nøgle.”

Fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed
Ruko CLIQ™ var den rette løsning for Life Universitetshospitalet i forhold til deres størrelse. Thomas Toft fra Låse Eksperten A/S forklarer:

”Med ca. 80 yderdøre med den indbyggede CLIQ™ teknologi, der er kombineret med mekaniske dp+ cylindere og ca. 200 dp+ mekaniske låse indvendigt til lokalerne, hvor de kan benytte den samme nøgle, så var Ruko CLIQ™ den helt rigtige løsning for dem. Samtidigt har det været ekstra vigtigt at sikre nogle højrisiko lokaler, eksempelvis apoteket, hvor kun få brugere har adgang.”

”Med CLIQ™ har Universitetet fået et softwaresystem, hvor de kan holde styr på, hvem der benytter lokalerne og hvornår. De har således fået et intelligent låsesystem med total fleksibilitet, høj varig sikkerhed og stor vægt på brugervenligheden.” 

Kunde: LIFE Universitetshospital
Løsning: CLIQ™ låsesystem