3-kløveret i Esbjerg Kommune

/global/scaled/514x224x5x0x514x224/Other-Ruko_dk-Referencer-3-kløveret Esbjerg Kommune-KeySafe_Esbjerg.jpg

Udfordringen

3-kløveret, der er et af Esbjerg Kommunes otte distrikter indenfor Sundhed og Omsorg, oplevede, at nøgler blev væk, fordi de ansatte tabte dem eller ikke fik dem afleveret i plejecentrets gammeldags nøgleskab. Udgifterne til omstilling af låse kunne løbe op i tusindvis af kroner.

”Der var så meget bøvl med de nøgler førhen. Der skulle skrives på et stykke papir, når en medarbejder tog eller afleverede en nøgle. Det kunne være et stykke detektivarbejde at finde ud, hvem der havde hvilke nøgler,” fortæller teamleder Ulla Christensen.

Løsningen

3-kløveret fik et lokalt låsefirma, CL Låseteknik, til at installere et Ruko KEYsafe nøgleskab.

Ruko KEYsafe er sikret med en individuel adgangskode, så man altid ved, hvilken medarbejder der har taget eller afleveret en nøgle. Samtidig har nøgleskabet en række avancerede funktioner, så der f.eks. kun gives bestemte medarbejdere adgang til at hente nøgler til medicinskabe – hvis andre tager nøglen, udløses en alarm, og der sendes en SMS til plejecentret.

Thue Hundebøl, teknisk servicemedarbejder i 3-kløveret: ”Jeg synes, det er et utrolig godt produkt, fordi det er nemt at styre, hvem der har hvilke nøgler. Der er ikke længere nogen, som glemmer at lægge nøglerne på plads,” siger han.

Teamleder Ulla Christensen er enig: ”Vi kan nu kun tage den nøgle, vi er berettiget til. Alle nøgler er låst inde, og vi kan se, hvem der tager den og dermed har ansvaret for nøglen. Det giver tryghed for både personalet, arbejdspladsen og de ældre.”

Fremtiden

I Esbjerg Kommune er flere af kommunens plejecentre gået over til Ruko KEYsafe:

”Ledelsen fra et af plejecentrene henvendte sig for at høre, hvad der kan gøres for at undgå mistede nøgler, og vi anbefalede dem Ruko KEYsafe. Deres chef har rost produktet, så andre plejecentre er blevet interesseret. Man kan sige, at fordi produktet er så fantastisk, så sælger det sig selv, når folk bare ved, at det findes,” siger Claus Laursen, indehaver af CL Låseteknik i Esbjerg.

Kunde: 3-kløveret, Esbjerg Kommune
Løsning: KEYsafe nøgleskab