Sådan fungerer SMARTair

/global/scaled/3686x1600x18x1302x1000x435/Other-Ruko_dk-Til_virksomheder_og_arkitekter-Hotel_SP34.jpg

Registrering af brugere, programmering af adgangstilladelser og administration af systemet er enkel og brugervenlig, og det foregår nemt via et Windows baseret softwareprogram.

Lagring af informationer og kodning til og fra dørene fungerer centralt via softwareprogrammet. Dermed er alle oplysninger let tilgængelige, og sikrer et hurtigt overblik over systemet og de brugere som har adgang til bygningen.

SMARTair Zys og Wireless kan håndtere op til 65.000 brugere. Hver enkelt dør kan håndtere op til 1500 brugere og 1000 hændelser/passager. Derudover er systemet udstyret med en låseplan, der giver overblik over, hvem der har adgang hvor og hvornår. Registreringen af loghændelser omfatter både åbning og forsøg på åbning af dørene.

Brugervenlighed og fleksibilitet er nøgleordene

Man starter ud med at installere en SMARTair enhed på hver dør, som skal indgå i adgangskontrolsystemet. Hver enhed er kodet, så den har oplysninger om hvilke adgangskort eller brikker der er godkendt til passage forskellige dage/tidspunkter. SMARTair enheden oplåses ved at holde et godkendt adgangskort eller brik op foran enheden.

Det er let og hurtigt at opgradere, udvide eller ændre adgangsrettigheder i systemet. Dermed er det nemt for administrator, at foretage ændringer i systemet hvis behovet for sikring ændrer sig.

Korte instruktionsfilm